Nordkranvej 2C, 3540 Lynge CVR: 32784593

Bliv en del af FA Stillads

Hos FA Stillads er vi løbende interesserede i at ansætte nye medarbejdere, som har lyst til at blive en del af vores team. Du behøver ikke allerede at have erfaring fra stilladsbranchen eller en relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære faget, tage ansvar og bidrage til et godt samarbejde. Det er en fordel hvis du har kørekort og mulighed for at møde på skiftende arbejdspladser.

Vi modtager derfor meget gerne uopfordrede ansøgninger.

Medarbejder i FA Stillads T-shirt på lagerpladsen med stilladsmateriel

En faglig uddannelse med praktisk erfaring

Som ny medarbejder kan du blive ansat som elev hos FA Stillads og tage Den 2-årige stilladsmontøruddannelse.

Under uddannelsen veksler du mellem praktisk arbejde hos os og korte undervisningsophold på skolen. Du får dermed både den faglige viden og den praktiske erfaring, der skal til for at arbejde som uddannet stilladsmontør.

FA Stillads betaler din uddannelse

Du modtager løn under hele dit uddannelsesforløb – også når du er på skolen. Efter aftale sørger vi også for de relevante kørekort til lastbil og kurser som arbejdet kræver.

Vores mål er at uddanne dygtige stilladsmontører, som efter uddannelsen har lyst til at fortsætte som en del af FA Stillads.

Læs mere om uddannelsen på UG.dk

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der:

  • Har lyst til at lære stilladsfaget
  • Er indstillet på både praktisk arbejde og korte skoleophold (de første 2 år)
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver
  • Kan indgå i et team og bidrage til et godt samarbejde
  • Har fokus på sikkerhed og kvalitet
  • Møder stabilt og er klar til at tage fat

Erfaring og uddannelse er ikke et krav. Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring og mulighed for at udvikle dig fagligt.

En arbejdsplads med plads til alle

Hos FA Stillads ønsker vi at skabe en god arbejdsplads med plads til alle. Du bliver en del af et team, hvor medarbejderne samarbejder om opgaverne, og hvor faglighed, ansvar og sikkerhed prioriteres højt.

Vi arbejder med forskellige typer stilladsløsninger og projekter, hvilket giver mulighed for en varieret arbejdsdag og løbende faglig udvikling.

Send en ansøgning

Du kan søge gennem formularen her på siden. Det er ikke et krav, at du har et færdigt CV eller tidligere erfaring fra branchen.

Ansøgningsformular

Ja
Nej
I gang med at tage kørekort
Ingen fil valgt
Valgfrit – PDF eller Word (maks. 10 MB)
Ingen fil valgt
Valgfrit – PDF eller Word (maks. 10 MB)

Når du sender formularen, behandler FA Stillads de indtastede oplysninger for at kunne vurdere og besvare din ansøgning.